torsdag den 3. marts 2011

Linseregler

I samarbejde med Helle har jeg lavet endnu et forsøg, som skulle give os en bedre forståelse af linsereglerne, altså hvordan lyset brydes i konvekse linser og i konkave linser.

Forsøget udførte vi ved at bruge en konkav linse, som er en spredelinse, og en konveks linse, som er en samlelinse, i hårdt plastik.Begge linser er af hårdt plastik.Til forsøget brugte vi en laser, for at kunne se, hvordan lyset blev brudt i de to forskellige linser, alt efter hvilken vinkel vi lod lyset ramme linsen.

På det første billede ses det, at lysstrålen passerer gennem den konvekse linses optiske midtpunkt. Dette medfører ikke en brydning af lyset.
På billedet til højre har vi ladet lyset ramme den konvekse linse parallelt med den optiske akse. Her brydes lyset og går gennem brændepunktet. 
    Dette forsøg kunne vi også have udført omvendt, ved at sende lyset igennem brændepunktet foran linsen, og så ville lyset blive brudt, så det ville have gået parallelt med den optiske akse. Dvs. at billedet ville være identisk med det vi har, da lyset ville være sendt fra den modsatte side.


Her har vi brugt en konkav linse. På billedet kan man se, at vi har ladet lyset ramme linsens optiske midtpunkt, og ligeledes som ved det konvekse linse, brydes lyset ikke.
 



På billedet ses det, at vi har ladet lyset ramme linsens parallelt med den optiske akse.Lyset bliver brudt, som om det kom fra et fiktivt brændepunkt (det punkt hvor den brudte lysstråle ville ramme den optiske akse, på den side hvor lyset bliver sendt fra).

To hjemmesider hvor man kan se illustrationer af, hvordan brydningen er i forskellige typer linser:
http://homepage.svendborg-gym.dk/rk/fysik/computerfysik/linser_og_spejle/lens_e.html
http://webphysics.davidson.edu/physlet_resources/dav_optics/Examples/optics_bench.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar