torsdag den 3. marts 2011

Det "store" forsøg

I går fandt jeg ud af, hvilket forsøg jeg ville lave, som mit store forsøg, som jeg skal skrive en rapport over. Forsøget skal tage udgangspunkt i det opstille eksperiment 5 i Temabogen om foto fra Naturfagsforlaget af Werner Jensen. Selve forsøget er meget enkelt, og går ud på at undersøge brændvidden af linser. Jeg vil udføre forsøget med min. 1 linse og 2 forskellige kameraer. Da jeg på forhånd ved, at brændvidden ikke ændrer sig afhængig af afstanden til objektet, er det blot en eftervisning af dette. Grundet den viden i jeg i forvejen har, udvider jeg forsøget på den måde, at jeg også vil undersøge hvordan forstørrelsesgraden ændrer sig og sammenhængen af dette og afstanden til motivet.
    Jeg vil dog også gerne undersøge hvordan brændvidden ændrer sig, når man anvender to linser til det samme forsøg, og her regner jeg ligeledes med at se på, hvordan forstørrelsesgraden ændrer sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar