Rapporten

Nu har jeg skrevet det sidste på rapporten, og mangler kun at rette det igennem. Jeg har fundet ud af, hvordan det hang sammen med, at brændvidden blev mindre, jo tættere på hinanden linserne kom. Det var fordi, jeg havde haft min tvivl om, hvor man målte brændvidden fra, men fandt ud af, at den måles fra den første linse, hvilket også er meget logisk, da det selvfølgelig er dens brændvidde man ændrer. Så efter jeg har rettet hele rapporten igennem, mangler jeg kun at lave det sidste på mit powerpoint, printe det hele ud og sætte det ind i en mappe.

Ændring af brændvidde

Nu har jeg ved hjælp fra Peter Baume fundet ud af, hvorfor jeg ikke kunne finde den sidste formel jeg manglede til udregning af ændring af brændvidde - den formel jeg manglede, findes slet ikke, da lyset ikke samles og danner et skarpt billede, men spredes.

Så nu har jeg udført mit sidste forsøg til rapporten, og er derfor gået i gang med det sidste jeg mangler - databehandling til forsøg 2, diskussion og konklusion.

Brændvidde og afbildningsmålestok om igen

Sidste onsdag lavede jeg den første del af mit "store forsøg" om igen, grundet de fejl som opstod første gang jeg udførte forsøget. Jeg prøvede med at tage en tændstik ind foran fyrfadslyset, men dette fungerede heller ikke, da den skygge, jeg havde forventet ville opstå, var så lille, at man ikke kunne måle den. Ikke engang ved at bruge en skydelære. Derfor prøvede jeg at skifte fyrfadslyset ud med et julelys. I starten kunne jeg heller ikke få afbilledet dette motiv, men efter at have prøvet en del gange, hvor jeg ændrede på nogle småting ved min opstilling, fandt jeg ud af, at hvis man vinklede det matterede spejl, så kunne man godt få afbilledet julelyset. Julelyset var dog "så tykt", at det var svært at få målt billedpunktet præcist, jo mindre jeg gjorde motivafstanden. Jeg fik dog lavet et nogenlunde forsøg for begge kameraer, da den ene havde en forholdsvis lille afvigelse ved afbildningsmålestokken, mens den anden dog havde en noget større afvigelse.
    Men nu kan jeg begynde at skrive diskussionen til mit første forsøg, hvorefter jeg skal have lavet anden del af mit store forsøg i løbet af ugen.

Brændvidde og afbildningsmålestok

I går aftes lavede jeg den første del af mit store forsøg, hvor jeg skulle bekræfte linseformlen, og dermed finde frem til den angivne brændvidde for de to anvendte kameraer, samt forstørrelsesgraden ved de forskellige afstande. Der opstod dog et problem, da jeg ikke kunne få afbildet selve lyset, men kun en lyscirkel, som kunne ses gennem linsen. Derfor kunne jeg ikke måle selve lyset, for at få bekræftet min hypotese om, at den formel jeg har udledt, er korrekt.
    Derfor skal jeg nu have lavet forsøget om igen, hvor jeg tager en et tyndt motiv ind foran lyset, som f.eks. en tændstik, og på den måde skal jeg se, og dette motiv kan blive set i lyscirklen og måles. Hvis dette kan lade sig gøre, kan jeg få be- eller af-kræftet min formel. 

"Illustration" af glassets brydningsindeks

I dag lavede Helle og jeg et forsøg, som skulle illustrere hvordan lyset brydes, når der går fra luft til glas. Vi brugte de andre elever fra vores klasse og stillede dem op på en lige linje. De skulle gå i et rask tempo (illustration at lyset i luften), og når de så ramte en linje, som vi havde sat på gulvet, skulle de gå langsommere (illustration af lysets overgang til glas). Eleverne ramte linje på forskellige tidspunkter, hvilket illustrerede indfaldsvinklen, i, og på denne måde blev den lige linje de stod på, brudt, så brydningsviklen, b, blev ændret.
 

Forforsøg

Lørdag aften lavede jeg et forforsøg til mit "store forsøg". Jeg lavede den forsøgsopstilling, som jeg skal bruge, når jeg skal undersøge kameraerne. I stedet for at bruge et kamera, brugte jeg en +10 linse, hvor jeg ville eftervise at brændvidden, f, for +10 linsen er på 100 mm.
    Forsøget blev opstillet med et stearinlys, sat ud fra 100 mm. ved et målebånd, og  linsen blev sat ud fra 400 mm til at starte med, og så skulle jeg rigtig have brugt et stykke matteret glas, men da jeg ikke kunne få fat i noget, tog jeg et spejl og penslede en tynd omløsning af majsstivelse på. På denne måde fik spejlet en mat overflade, og det kunne anvendes til forsøget. Jeg flyttede på den matte spejlflade, indtil man kunne se et skarpt omvendt billede af stearinlyset på spejlfladen. Forsøget udførte jeg 4 gange mere, hvor linsen blev placeret ved forholdsvis 300 mm, 200 mm, 150 mm og 125 mm. Den målte længde af billedafstanden, b, og den givne motivafstand, a, indsatte jeg i linseformlen. På denne måde kunne jeg udregne brændvidden. Udover at udregne brændvidden, udregnede jeg også afbildningensmålestokken, phi, (formlen er udledt fra pythagoras, hvilket bliver forklaret i rapporten).

Teori

I tirsdags så jeg på teorien, hvor jeg fandt nogle problemer med udregningen med hensyn til udregningen forstørrelsesgraden. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvilken formel der er den korrekte at bruge, da jeg vil vente til jeg udfører mit store forsøg, da jeg forventer at jeg hurtigt kan finde ud af, hvilken formel der er den rigtige at bruge og giver det mest nøjagtige resultat, da jeg kan lave nogle målinger af forstørrelsen manuelt, og på den måde vil jeg få et resultat jeg kan sammenligne med. 

I dag er jeg begyndt at se noget mere på teoridelen til min rapport. Jeg koncentrerer mig udelukkende om den del, som kun omhandler det grundlæggende om linser, brydningen af lys og brændviddens indflydelse på et objektiv på et kamera.